Spring til indhold

Champagne en kærlighedshistorie

Jeg har drukket champagne flere gange. Mange nytårsaftener og festlige begivenheder er kommet og gået, hvor flaskens prop er sprunget uden, at jeg har mærket en synderlig begejstring for flaskens mousserende indhold.

Men nytårsaften 2017 fik jeg en åbenbaring, som skulle ændre mit syn på champagne fremover. I dag får jeg julelys i øjnene, mine kinder bliver røde og mundvandet løber, når anledningen for at opleve et glas byder sig.

Du må bære over med mig, mens jeg fortæller mere om denne nytårsaftens åbenbaring. Jeg vil forsøge at fatte mig i korthed.

Af forskellige årsager endte jeg med at fejre dette nytår alene. Det generede mig absolut ikke. Det gav mig mulighed for en masse reflektion og nyde en rolig aften med lidt gastronomiske udfoldelser udelukkende for egen fornøjelses skyld. Jeg havde været forbi slagteren og hente en kalveculotte (Shout out til culottestegen – Den udskæring holder altså!). Den blev serveret med en farlig mængde flødekartofler og ovnbagte tomater. Dertil åbnede jeg en flaske Benanti – Sierra della Contessa 2012. Vinene fra Etna er også etmine hjertebørn, og Benanti er en überlig producent.

Det var min sidste Benanti-flaske i vinreolen. Og jeg havde allerede tidligt i mine overvejelser, besluttet mig for at åbne den denne aften. Det var ende flasker, som havde givet mig en rigtig wauwoplevelse i 2017.

Men der hører sig altså champagne til til sådan en nytårsaftenfejring. Også selvom man kun er en person. Derfor besluttede jeg mig for at finde en god halvflaske.

Derfor besøgte jeg mellem jul og nytår enmine favorit vinpushere. Jeg har endnu ikke haft et besøg i deres butik, som har varet under 20 minutter. Jeg bliver i bogstaveligste forstand, som barnet i slikbutikken, når jeg er der.

Da jeg fortalte min vinhandler, at jeg søgte en lille flaske champagne til nytårsaften. Sænkede han ansigtet, og så mig i øjnene over sit brillestel og spurgte: “Skal du bare drikke champagnen, eller skal du smage den?”. Som en artig skoledreng svarede jeg pligtopfyldende, at jeg skam havde til sinde at smage den. “Billecart-Salmon Rosé!” Udbrød han så og gik hen til samlingenchampagneflasker i butikken. 20 minutter senere forlod jeg butikken fyldt med et vældhistorier fra hans private vinkælder, et smil på mine læber og en halv flaske Billecart-Salmon Rosé i min taske.

Vi skruer historien hen til nytårsaften nu.

Kort før dronningen gik på skærmen, åbnede jeg flasken og skænkede et glasden laksefarvede champagne. Jeg ville smage den til en tallerken med lidt lækker ost, pølse og brød. Allerede efter første smag var jeg blæst helt væk. Tænk at champagne kan smage så godt! Tænk at smagen kunne være så dyb og spille på så mange forskellige strenge. Hver gang jeg duftede til vinen, kom der nye dufte frem: Jordbær, hindbær og grapefrugt. Næste snif, hov er det ikke æble? Og nu lidt mandel og honning? Vinen fortsatte med at byde på mere.

Jeg kunne ikke dy mig og nød et lille glas mere i mens, jeg gjorde min hovedret færdig.

Mens jeg spiste min hovedret og nød et glasmin Etna Rosso, som bevares stadig var lige så læskende, dejlig og absolut drikbar. Kunne jeg ikke glemme champagnen, der nu var tilbage i køleskabet med prop på og ventede.

Til min dessert spiste jeg en gammeldaws æblekage med massermakroner og flødeskum. Dertil drak jeg et lille glas æblebrændevin.

Aftenen gik og jeg nød et par glas meremin rødvin til en dokumentar om producenterne i Bourgogne og massergod musik.

Endelig slog klokken tolv, og utålmodigt vendte jeg tilbage til den champagne, som allerede havde gjort så stort indtryk på mig. Jeg havde smagt den til salt mad, og den matchede det fantastisk. Denne gang skulle jeg smage den til kransekage.

Endnu en gang blev jeg overrasket over, hvor meget den havde udviklet sig. Og nu hvor jeg nød den til en hvinende sød dessert, ændrede vinen fuldstændig karakter og komplimenterede kagen med duftene fra en bagerbutik, citrusnoter og vanille. Måbende måtte jeg erkende, at jeg aldrig havde oplevet en vin, som så gerne ville forføre og forkæle mine smagsløg.

På min første arbejdsdag i det nye år, stod jeg igen hos min vinhandler. Jeg måtte bare have mere og vide mere om dette fantastiske vinområde. Siden da har det taget fart. Jeg har købt bøger og mange flere flasker champagne. Hver gang muligheden har budt sig, har jeg smagt et nyt glas. Jeg har meldt mig ind i en champagneklub, hvor jeg som abonnent månedligt kan hente en ny spændende flaske.

Jeg er virkelig imponeret over, hvor mange store wauwoplevelser champagne har givet mig i løbet2018. Ingen vine har kunnet forføre mig så meget som vinene fra Champagne. Måske på nær vinene fra Bourgogne, men det må blive en historie til en anden gang.