Spring til indhold

Darkane frigiver deres mesterlige bagkatalog online

Nogle gange er det som om, at de højere magter laver lidt gak og gøjl med os mennesker. Det skete for mig her for nyligt, og hvor er jeg glad for det.

Jeg holder megetat bruge en weekendaften i selvskab med et godt glas vin (eller tre), og lytte til musik med mine AirPods Max. Ofte ender jeg med at tage på en rejse gennem et album, som minder mig om et andet album, som minder mig om et tredje. Og før jeg får set mig om, har det været sengetid længe. Og for en månedstid siden var den gal igen.

På min rejse gennem albums kom jeg i tanke om etmine absolut favoritbands fra mine start tyvere ”Darkane”. Et svensk band der beskriver deres stil som et møde mellem melodisk dødsmetal og teknisk thrash. De havde efter min mening deres storhedstid i startennullerne, hvor forsangerens, Andreas Sydow, sprøde vokal forkælede mine øregange. Og lige nu var det lige det, mine hungrende ører trængte til at genhøre.

Jeg søgte uden held på Apple Music og måtte derfor ty til uønskede veje. Efter lidt søgen på det store internet fandt jeg det ønskede album på YouTube i en hæderlig kvalitet. Aftenen var reddet. Mine ører blev glade – meget glade – for genhøret.

Men så for et par ugers tid siden fik jeg en pludselig trang til at søge på Darkane i Apple Music igen. Og der helt uddet blå dukkede bandet op som resultat. Jeg kløede mig uforstående i både skæg og hår. Hvordan kunne det være? Min nysgerrighed overvandt, og jeg endte med at google bandet og fandt deres hjemmeside, som vidst ikke har fået nyt design siden, sidst jeg besøgte det i startennullerne. Men der var i den grad aktuelle nyheder. Bandet udgiver snart et nyt album og i den forbindelse, har de frigivet deres tidligere albums på diverse streamingtjenester. Her gik jeg og regnede med, at bandet var opløst og glemt. Men sådan skulle det ikke være.

Jeg har siden skamhørt mine to Darkane favoritalbum. Og begge to holder altså stadig. Så næste gang du mangler tung tråd, præcise trommer og en mangfoldig vokal. Vil jeg komme med min varmeste anbefaling til dig at stifte bekendtskab med Darkanes albums “Expanding Senses” og “Layers of Lies”.

Rigtig god fornøjelse 🤘