Spring til indhold

Det glæder jeg mig til i iOS og iPadOS 15

Hovedtalen til Apples WWDC21 er kommet og gået. Og jeg har haft mulighed for at blive lidt klogere på, hvad Apple havde at dele med os omkring nyhederne til bl.a. iOS og iPadOS 15, som er de to styresystemer, jeg hovedsagligt arbejder med og derfor dem, jeg fokuserer på.

Jeg må være ærlig at sige, at jeg havde regnet med lidt flere tjubang og powerbruger værktøjer og muligheder til iPad Pro, som eksempelvis bedre ekstern skærmsupport. Så lige efter fremvisningen var jeg lidt ærgelig.

Dog kommer der altså nogle virkelig spændende nyheder og ting til iPhone og iPad, som gør livet nemmere, her til efteråret.

Focus

Jeg har længe været hardcore bruger og fortaler for Forstyr ikke funktionen, som Apple tilbyder. Jeg bruger den flere gange hver dag, når jeg er sammen med min kæreste eller familie og venner, arbejder på Le Bobs, mediterer, kører bil, sover eller læser. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi har mulighed for, at kunne fokusere på det, som er vigtigst for os lige nu. Og det hjælper Apple os nu endnu mere med.

Jeg vil eksperimentere med at lave forskellige fokusindstillinger med forskellige indstillinger for hvem og hvilke apps, som må bryde igennem Forstyr ikke og kontakte mig i noglede situationer, som jeg nævnte før. Og jeg er ikke den eneste med de tanker. Macksparky er allerede i gang med at eksperimentere.

Widgets på iPad

Så skete det. Widgets bliver fritgående, økologiske og større på iPaden. Jeg har tænkt mig at lege og eksperimentere med at lave forskellige former for dashboards og kontrolcentre til at danne overblik over min dag, aftaler, projekter og andre ting. Derudover er jeg spændt på at se, hvordan appudviklerne tager den nye og større widget på iPaden til sig.

Multitasking på iPad

Jeg tror, den nye måde Split View og Slide Over bliver præsenteret for brugerne på nu vil gøre, at flere mennesker opdager og får glædefunktionerne. Særligt ser jeg frem til at kunne bruge tastaturet og tastaturgenveje til at arbejde med multitaskingfunktionerne.

Jeg er også nysgerrig for at se, hvordan appudviklerne kan og vil bruge muligheden for, at vi nu vil kunne trække et ekstra “vindue”en app i Split View ind på midten, flyvende over Split View vinduerne, for at arbejde med det i kortere tid. Apple viste det kort, hvor de skrev en email, hvor tekstvinduet var i centrum, og de andre vinduer trådte tilbage i baggrunden.

Tilføjelsenhylden hvorfra man kan se alle de vindueren aktiv app, man har, glæder jeg mig til at bruge. Jeg er nemlig ikke den store fanden nuværende løsning.

Quick Notes

Jeg må indrømme, jeg havde ikke regnet med, at jeg ville hente Apples notes app fra AppStore igen. Men det har jeg allerede gjort. Jeg er helt vild med idéen om, at man kan trække nede fra højre hjørnesin iPad og åbne et lille notesblokvindue, hvor man kan notere, hvad man nu har behov for.

Derudover skal jeg også lege med den highlight funktion, de viste, hvor man kan highlighte tekst på en hjemmeside. Når man besøger hjemmesiden igen, kommer der et lille ikon eller vinduenoten frem, som man kan trykke på. Gør man det, får man vist de noter, man har highlightet. Det virker virkelig snedigt.

Safari

Hold da helt ferie for et nyt design. Mere fokus på indholdethjemmesiderne man besøger. Mulighed for at samle ens åbne faner i forskellige grupper, som synkroniseres på alle ens enheder. Nydesignet startside med ens gemte favoritter, læseliste, fanegrupper og links som andre har delt med en.

Af de billeder jeg har set, er jeg ret vild med det nye enkle design. Jeg er dog lidt bange for, at det bliver ufunktionelt med alle de knapper, Apple har gemt væk bag en enkelt knap nu. Det betyder, at der skal flere tryk til at udføre en enkel opgave. Forhåbentlig bliver det ikke noget nævneværdigt problem.

Muligheden for at hente web extensions til Safari kan også blive rigtig spændende. Jeg er glæder mig til at se, hvad for eksempel udviklerne1Password, Things og Instapaper gør sigtanker.

iCloud+

Privatlivet er noget, Apple længe har snakket meget om. Private Relay, som man vel kan kalde for en letvægtsudgaveet VPN, har måske ligget lige for. Det er i hvert fald endnu en ting, som jeg ser frem til at lære mere om, lege med og muligvis benytte mig af.

Arkiver

Det blev ikke nævnt i selve fremvisningen, men der er nu en statusindikator ved overførelserfiler, skål på det!

Ikke den update jeg håbede

Selvom det ikke var den update, jeg håbede på, det ville være. Er jeg egentlig ikke specielt skuffet længere. Der er ganske mange tilføjelser, som vil gøre brugen og dagligdagen med enhederne nemmere, hurtigere og bedre. Jeg ville som sagt gerne have set nogle flere tilføjelser til brugeniPad Pro, så den modulære computer kunne træde et skridt videre fremad.