Spring til indhold

Hvordan te reddede mit skriveri

Hvis der er noget, jeg elsker, så er det at skrive. For mig er det en kunst at forsøge at sætte ord sammen. Så læseren både bliver underholdt og informeret. Og jeg vil gerne blive bedre til at fortælle gode og interessante historier, som inspirerer læserne med ny viden til at gøre deres liv bedre.

Jeg har i flere år forsøgt at opbygge en stærk og vedvarende skrivevane. Da jeg først begyndte at skrive, var det tidligt om morgenen, inden mit arbejde kaldte. Det blev aldrig den stærke vane, jeg ønskede, men der blev skrevet. Og jeg fik sået skrivefrøet og kunne mærke, at det begyndte at spire.

Spiringen gik dog i stå et par år senere, da jeg fik et nyt arbejde, hvor jeg møder tidligere. I stedet for at skrive om morgenen, skal jeg nu skrive om aften. Men jeg fandt det svært at skrive efter arbejde. Jeg er et introvert A-menneske og efter en dag med fuld fart på og snakken med andre mennesker, føler jeg mig ofte udmattet og træt. Derfor havde jeg svært at sætte mig ned bag tasterne og åbne op for de kreative sluser og endte i stedet med at tænde for Netflix og håbe på, at mere energi mirakuløst ville dukke op den kommende dag.

Til sidst fik jeg nok. Der skulle gøres noget. Jeg nægtede at opgive noget, som betyder meget for mig blot på grundnye arbejdstider. Derfor satte jeg mig for at gøre alt for at opbygge en ny og stærkere skrivevane.

Første skridt blev at indrette et lille hyggeligt skrivehjørne i min stue, hvor jeg kan sidde behageligt i længere tid og arbejde fokuseret. Jeg begyndte også at bruge mine lækre høretelefoner med støjreduktion til at fjerne evt. støj fra mine naboer og lytte til en lofi hip hop spilleliste, i mens jeg skriver.

Det hjalp mig med at arbejde mere fokuseret og uforstyrret. Men det var stadig svært for mig at skrive dagligt. Jeg oplevede ikke en stor nok øjeblikkelig tilfredsstillelse ved blot at skrive. Jeg manglede noget hyggeligt, noget jeg kunne se frem.

Heureka-øjeblikket kom på en doven hverdagsaften. Jeg så en YouTube video, hvor værten meget demonstrativt tog en tårsin kop te. Det slog mig, at jeg plejede at nyde at drikke te, men jeg var kommet fra det. At drikke te var noget, jeg fandt afslappende, rart og hyggeligt. Måske kunne det være min manglende brik.

Derfra gik det hurtigt. Dagen efter, da jeg kom hjem fra arbejde, stod min te klar til brygning på køkkenbordet for at minde mig om min ide. Jeg skulle bare dosere teen og koge vandet. Bagefter satte jeg mig til rette bag tasterne og gik i gang med at skrive. Dagen efter gentog succesen sig igen og igen dagen efter. Min daglige skrivevane havde endelig taget form og var nu i gang med at blive stærkere, hver gang jeg udfører den.

Siden da har det selvfølgelig ikke været udelukkende en dans på roser med mit skriveri. Der er stadig dage, hvor jeg kommer udmattet hjem fra arbejde eller har sovet dårligt om natten. Men selv når jeg er træt og ugidelig, brygger jeg min te og sætter mig bag tasterne. Jeg kigger på min artikel i fem minutter, og hvis jeg ikke finder motivationen eller ordene inden, stopper jeg forsøget og slapperi stedet. Men langt de fleste dage får jeg skrevet i omkring 30 minutter.

Der skulle flere ting til at opbygge skrivevanen, men teen viste sig overraskende at være en meget vigtig brik i mit vanepuslespil. Vanen er efterhånden så stærk hos mig nu, at det næsten føles som et ritual. Når jeg kommer fra arbejde og brygger min te, er min hjerne allerede i gang med at tænke på skriveriet. Samtidigt er det at skrive blevet noget, som som jeg begynder at associerer med at slappe af. Og det er en stor sejr.

Mit råd til dig er derfor, hvis du har svært ved at opbygge en vigtig hjørnestensvane. Led efter noget, som kan gøre vanen hyggeligere, sjovere og mere rar at udføre, og forhåbentlig vil du begynde at opleve den samme glæde, som jeg føler, når jeg skriver.